OPTIMERING - fra blad til online

DDV har siden 1997 haft et medie til kommunikation om vedligehold ud til omverdenen.

Første fysiske magasin blev til i samarbejde med Scanpublisher i 1997, med hovednavnet VEDLIGEHOLD og binavnet Drift & Økonomi.

I løbet af 2010 valgte DDV at stoppe samarbejdet med Scanpublisher, og ville udgive et magasin i eget regi.

Vi kunne ikke få navnet med, idet det var ejet af den tidligere udgiver, så vi skulle finde på et nyt.

I februar 2011 udkom første nummer af OPTIMERING.

Magasinet blev til i et samarbejde med Maskinmestrenes forening, og det blev aftalt, at magasinet skulle samsendes med ”Maskinmesteren”, et blad til MMF medlemmer (fagforening).

I 2019 udkom det sidste fysiske magasin, idet Maskinmestrenes forening ikke længere så sig i stand til at finansiere magasinet.

1. august 2020 gik vi online med OPTIMERING.NU, og driften finansieres delvist via bannerannoncer.