Hvor. | Det bestemmer du |
Hvornår. | 14. marts 2023 kl. 09:30 |
Varighed. | 14., 16., 21. og 23. marts fra 9.30 - 11.00 alle dage |
Pris. | (eksklusiv moms) For hele forløbet (4 online sessioner): 2.900/3.900 kr. (medlem af DDV/ikke-medlem). Konferenceafgiften dækker konferencematerialet, se under Materiale. Bekræftelse og faktura sendes umiddelbart efter tilmelding. Vær opmærksom på, at vi foretager elektronisk fakturering via EAN nummer eller mail. |
Webkursus: Økonomisk reservedelsstyring - online kursus, 4 sessioner
Styring af reservedelslager kræver en bevidst balancering af mængden af dele på lager overfor risiko for nedbrud samt grundigt kendskab til eget udstyr.
Målgruppe
Dette kursus er for medarbejdere, der står for reservedelsdisponering på reservedelslageret.
Da tid er en knap faktor for mange, har vi valgt at udbyde kurset online fordelt over 4 sessioner på hver 1,5 time.
De 4 sessioner fordeles over 2 uger, og der vil være opgaver mellem de enkelte sessioner.
Formål med kurset
Kurset giver deltagerne et sprog for reservedelsstyring samt principperne for økonomisk reservedelsstyring. Ved siden af kompetencespringet i forhold til reservedelsstyring, får deltagerne materiale til beregning af kritiske reservedele og forbrugsdele, der kan anvendes hjemme i virksomheden.
Resultat af kurset
Medarbejderne vil herefter have en højere kompetence inden for reservedelsstyring, og deltagerne kan foretage beslutninger baseret på fakta og data frem for holdninger.
Som et resultat af medarbejdernes kompetencespring, vil virksomheden kunne forvente en reduktion i reservedelsbinding. Denne reduktion vil afhænge af anvendelsesgraden af de værktøjer, som de har lært på uddannelsen.
Materiale
Inden kurset vil kursisterne modtage:
- Regneark til strategiske reservedele og forbrugsdele.
- Power point præsentation
- Del af Opgavesamling
Mødet foregår via Microsoft Teams meeting
Selvom du ikke har det installeret, kan du stadig få adgang ved det link, vi udsender ca. 1-2 dage før mødet afholdes.