Fortatter:
Jesper Pedersen
Senior Key Expert – Maintenance
Siemens Gamesa Renewable
Energy A/S

 

I disse tider har verdens store konglomerater en CSR (Corporate Social Responsibility) strategi. Det vil sige at de forholder sig til virksomhedens sociale og miljømæssige påvirkning af omgivelserne. I de senere år er flere virksomheder dog også begyndt at forholde sig til Verdensmålene. Disse er mere præcist FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og trådte i kraft for 4 år siden, 1. januar 2016. I bund og grund kan man vel godt sige at disse mål er lidt af en ’checkliste’ til de, som ønsker at arbejde seriøst med dette felt. Verdensmålene er ’designet’ til at være universelle for alle verdens lande og der er i alt 17 stk., som af den tidligere chef beskrives sådan her:
”The seventeen Sustainable Development Goals are our shared vision of humanity and a social contract between the world’s leaders and the people (...). They are a to-do list for people and planet, and a blueprint for success.”
Ban Ki-moon, 8. Generalsekretær i FN.

VerdensmålFig 1: Verdensmålene

Formålet med dette skriv er at sætte drift og vedligehold i kontekst til målene, som er vist herunder. Ifølge en nyligt udgivet rapport fra Small Great Nation, så har omkring 60 % af danskerne ingen eller begrænset kendskab til målene. Derfor er de for god ordens skyld vist her, selvom jeg ikke vil gå i dybden med dem alle. I stedet fokuseres der på de mål, som jeg mener er væsentlige for vedligehold.
Hvis vi kigger lidt nærmere på målene i figur 1, så har nogle åbenlyst meget mere relevans i forhold til vedligehold end andre. DDV er en organisation med bredt fokus og medlemmerne kommer fra en perlerække af forskellige brancher. Fællesnævneren er dog som oftest at vi har muligheden for at påvirke aktivers levetid, energiforbrug samt effektivitet. Derfor vil jeg påstå at vi kan spille en rolle, men hvilke af verdensmålene kan vi som driftsfolk og vedligeholdere hjælpe med til at opnå? Her tænker jeg specifikt på syv af dem, som er listet op nedenfor.

Hvad kan vi gøre i vores organisation?

Har vi ikke haft fokus på og gjort disse ting i mange år og bare kaldt det noget andet? Det meste er jo sund fornuft. Måske har vi, men det kan være en fordel at sætte den daglige snusfornuft i en lidt større kontekst. På den måde bliver det måske også nemmere at forklare andre hvad man laver.
Som vedligeholdere kan vi møde nogle barrierer, der forhindrer os at få mest muligt ud af vores udstyr, mens vi stadig sørger for at det kører ansvarligt i forhold til udledninger. Herunder følger et bud relateret til maskiners holdbarhed.

Driftssikkerhed
Som almindelige forbrugere hedder et af klimaanbefalingerne at man bør købe kvalitet, dvs. noget der holder, så man ikke skal udskifte udstyr i tide og utide. Det er vel nok et af de mest effektive tiltag man kan gøre som menigmand, selvom vi naturligvis stadig lever i et forbrugersamfund, hvor der stadig spekuleres i planlagt forældelse. Kort fortalt er det en særlig industriel måde at designe et produkt på. Hensigten er at forkorte produktets levetid, så man er nødt til at købe et nyt. Det kan ske ved at bruge skrøbelige dele i centrale funktioner, fravælge solide designløsninger eller forhindre reparationer og udskiftning af ødelagte dele.

Køb og smid væk kulturen vi oplever i privaten tager vi sikkert ubevidst med os på jobbet. For hvordan vurderer vi om maskinerne/aktiverne skal repareres eller erstattes af nye? Mange gange er de måske ikke designet til at blive vedligeholdt, eller det er ikke muligt at købe stumperne. Og så står vi vel over for det samme problem, som når vi ikke kan skifte lejerne i vaskemaskinen derhjemme.

Den tyske miljøstyrelse skelner mellem fire former for planlagt forældelse:
Mekanisk forældelse. Dit produkt virker ikke længere på grund af et materiale eller en komponent, der fungerer dårligere eller helt er gået i stykker (typisk efter garantiens udløb).
Funktionel forældelse. To dele i produktet kan ikke længere arbejde sammen, eksempelvis hardware og software, på grund af opdateringer.
Psykologisk forældelse. Dit produkt virker stadig, men du er utilfreds med det på grund af nyere, smartere modeller, som du higer efter og i stedet vil anskaffe.
Økonomisk forældelse. Dit produkt har brug for en reparation, men det kan ikke rigtig betale sig på grund af for høje omkostninger i forhold til at købe en ny smartere model (eller også er det bare ikke til at opstøve delene til en reparation).

Disse punkter vækker utvivlsomt genklang hos de fleste. Hvis ikke på jobbet, så i hvert fald hjemme i privaten. Seneste eksempel mange kan relatere til er højttalerproducenten, Sonos, som har til hensigt at yde nedsat firmwaresupport til ældre enheder. Dette er netop et eksempel på funktionel forældelse.

Hvad kan vi så gøre ved det? Jo, det startede allerede for omkring 100 år siden indenfor glødepærer og automobiler, som det hed dengang. Derfor vil det nok også tage en del år at få implementeret miljømæssigt fornuftige designprincipper.

Mit bud er at producenter skal offentliggøre produktets forventede levetid og holdbarheden for så mange forskellige dele som muligt. I vedligeholdstermer taler vi naturligvis pålidelighed, dvs. forventede fejlrater og fejlmønstre. Den information sidder firmaerne alligevel ofte i forvejen inde med.

I forhold til vedligeholdsstrategier og driftsomkostninger er her en række forslag til områder man bør have fokus på.
1. Forlang som maskinkøber en høj pålidelighed og lang levetid.
2. Stil krav til leverandøren om at ’Design for maintainability’ er et af dine indkøbskriterier.
3. Insister på at maskiner ikke er ’køb og smid væk’, men at man faktisk godt kan vedligeholde den i mindre stumper, så man ikke altid behøver skifte store moduler.
4. Sammenlign leverandører på ’Total Cost of Ownership’, dvs. livscyklusomkostninger, inklusive energiomkostninger. På den måde får man også ’Environmental Cost of Ownership’ med.
5. Køb gennemtestede produkter. Hvis ikke det er muligt, så sørg for en god garantiordning.

Hvis ikke vi stiller krav til vore leverandører, så bliver det alt andet lige sværere at gennemskue hvilken vedligeholdsstrategi der passer bedst til udstyret. Ultimativt betyder det at vi ikke får al den brugbare levetid ud af enhederne. Desuden får vi ikke livscyklusomkostningerne bragt ned og sidst, men ikke mindst, så lider miljøet under vores manglende evne til at klemme levetid ud af allerede byggede maskiner.

Udover driftssikkerhed er en række andre områder relevante at studere nærmere, hvis man ønsker at arbejde seriøst med verdensmålene. Herunder livscyklusvurderinger, luftforurening samt miljøledelse. Dansk Standard har også taget stilling til deres bidrag og hvilke standarder som kan understøtte arbejdet, se Figur 2.

Fig. 2 Standarder og verdensmålene

 

Livscyklusvurdering
Dansk lovgivning fastsætter intet krav om LCA (Life Cycle Analysis) eller anvendelse af livscyklustankegangen. Ved at overholde dansk lovgivning opfylder din virksomhed derfor ikke automatisk kravene der stilles ved en livscyklusvurdering (LCA).
Hvis din virksomhed vil arbejde ud fra et livscyklusperspektiv, kan I bruge LCA efter de internationale standarder i ISO 14040-serien som udgangspunkt for indsatsen, eller I kan arbejde ud fra generel viden om produkternes miljøforhold fra vugge til grav.

Luftforurening
Et krav om at minimere luftforureningen betyder bl.a., at en virksomhed skal dokumentere, at den aktivt har forsøgt at nedbringe luftforureningen fra de stoffer, som kan ødelægge miljøet, medvirke til klimaforandringer og/eller være skadelige for sundheden eller miljøet.

Hvis din virksomhed overholder miljømyndighedernes krav til luftforurening efter dansk lovgivning, opfylder I som hovedregel også et krav om minimering af luftforureningen.
Til nogle virksomheder stilles der også krav om reduktion af gasser, der forøger drivhuseffekten. I dansk lovgivning er der et krav om, at virksomheder inden for en angiven dato skal slutte med at bruge bestemte kraftige drivhusgasser i nye anlæg og nye produkter (HFC’er, PFC’er og SF6).

Filer
Filnavn Størrelse Sidst ændret
PDF-ikon verdensmaalene_og_vedligehold.pdf 391.98 KB 01/04 2020