Den offentlige sektor skal drive energirenoveringen
Reduceringen af et efterslæb i vedligehold på skønnet 50 milliarder kroner i det offentlige kan sikre store energibesparelser, vurderer klimapartnerskab.
De offentlige bygninger har ifølge Dansk Byggeri et efterslæb i vedligehold på 50 milliarder kroner. En renovering og modernisering kan sikre store energibesparelser og dermed være med til at bane en billigere vej for Danmarks grønne omstilling.
Det konkluderer Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg i den anbefaling, som branchens aktører har afleveret til regeringen. Anbefalingerne består af mere end 60 forslag, der samlet set skal levere 20 procent af de danske CO2-reduktioner frem mod 2030.
Ifølge klimapartnerskabet skal det offentlige gå forrest og drive energirenoveringen af bygningsmassen. Foruden det store efterslæb i manglende vedligehold er de fleste af de nuværende bygninger fra en tid uden særligt fokus på energieffektivitet, og 80 procent af bygninger vil også være i brug i 2050. Derfor er energieffektivisering af de eksisterende bygninger afgørende for at nå vores klimamålsætninger.
30 procent af energien bruges til opvarmning
Et lavere energibehov i bygninger bidrager ifølge klimapartnerskabet på flere måder til klimamålsætningen. For det første reduceres CO2-udledningen, for det andet bliver det billigere at omstille energisystemet til vedvarende energi, og for det tredje frigøres klimavenlig energi som biomasse, der i øjeblikket bruges til fjernvarmeproduktion, til brug i industrien.
I dag bruges 30 procent af energien på opvarmning. En reduktion af energiforbruget til opvarmning på 10 procent frem til 2030 mindsker CO2-udledningen, der i dag er ca. seks millioner tons og giver samtidig en række andre gevinster.
Det gør regningen for den grønne omstilling ca. seks milliarder billigere frem til 2030, blandt andet som følge af et lavere ressourceforbrug og større effektivitet i energisystemet. Et lavere energiforbrug medfører færre investeringer i udbygning med vedvarende energi og gør dermed den grønne omstilling nemmere og hurtigere. Desuden frigør det biomasse, der kan bruges i andre sektorer som eksempelvis industrien, der står over for store omstillingsudfordringer.
Klimapartnerskabet vurderer, at det er muligt at opnå en hurtig effekt, da indsatsen i bygninger kan sættes i gang med det samme med velafprøvede og veldokumenterede løsninger.
Handling bag ord hos det offentlige
Klimapartnerskabet understreger, at det er naturligt, at den offentlige sektor sætter handling bag den politiske klimamålsætning og nedbringer energiforbruget til opvarmning i sine bygninger.
Mange kommuner er klar til at investere i nødvendige, rentable energitiltag i kommunale bygninger, men de bremses af begrænsninger i anlægsloftet. Der er meget at komme efter. For eksempel har 70 procent af de 23.000 kommunale bygninger et dårligt energimærke (D-G) til skade for både klimaet, indeklimaet og kommunernes økonomi.
EU’s krav om tre procent energieffektiviseringer i offentlige bygninger skal også gælde kommuner og regioner, understreger klimapartnerskabet og tilføjer, at hvis potentialet for varmebesparelser skal indfries, skal energirelaterede projekter undtages fra anlægsloftet. I 2030 bør ingen offentlige bygninger have et energimærke dårligere end C.
Desuden mener klimapartnerskabet, at der kan skabes yderligere incitament til en bedre energistandard for offentlige institutioner, hvis det i bekendtgørelsen fastsættes, at kommuner og regioner stiller krav om et ambitiøst energimærke, når de indgår lejeaftaler, som staten er forpligtet til i dag. Dermed kan hele den offentlige sektor øge efterspørgslen på energieffektive bygninger.
Link
Læs hele rapporten med anbefalinger fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren her