Hvor. | Det bestemmer du |
Hvornår. | 14. oktober 2021 kl. 09:00 |
Varighed. | 3 timer |
Pris. | Ex. moms pr. kursus: 2.000/3.000 kr. (medlem af DDV/ikke-medlem). Konferenceafgiften dækker konferencematerialet, der præsenteres på webkurset. Bekræftelse og faktura sendes umiddelbart efter tilmelding. Vær opmærksom på, at vi foretager elektronisk fakturering via EAN nummer eller mail. |
Webkursus: TT-, TN- og IT-system
Webkursus: Viden om TT, TN og IT-systemer
DDV udbyder webkursus om installationer med de 3 jordingssystemer TT, TN og IT-systemer. Kurset henvender sig til personer med ansvar for en installation, eller som skal instruere personale i hvordan de 3 systemer fungerer mht. drift, sikkerhed og vedligeholdelse. Det er ikke et kursus i lovgivning, men fokus er på installationens styrker og svagheder i det enkelte jordingssystem, hvilket vil give kompetencer til at træffe de rigtige beslutninger, hvad enten det er drift, sikkerhed eller vedligeholdelse.
Kurset tager udgangspunkt i håndbog DS 193, der er under opdatering, og udgives i en version 2 til august.
Underviser er Poul Høgh, lektor på Aarhus Maskinmesterskole.
Viden om:
TT-systemer
Installationer med systemjording efter TT-systemet er det mest udbredt i Danmark til alle mindre installationer. Systemet har en række fordele, idet der som supplerende beskyttelse benyttes RCD- type A, 30 mA , også benævnt fejlstrømsafbryder.
Webkurset gennemgår de grundlæggende krav til projektering af sådanne installationer og gennemgår fordele og ulemper ved brug af TT-system.
Webkurset gennemgår RCD´s funktion, med fokus på drift, vedligeholdelse og sikkerhed samt den korrekte koordination mellem beskyttelsesudstyr og RCD. Herunder betydning af den ekstra sikkerhed supplerende udligningsforbindelser udgør, i særlige rum, fx bad, hvor der er husdyr eller hvor vi er under lægelige behandling, som tandlæger mv.
På webkurset benyttes simple skitser og tegninger til at formidle vigtige karakteristika og viden om TT-systemer.
TN-systemer
Installationer med systemjording efter TN-systemet er anvendt, hvor der kræves forsyningssikkerhed, fx produktion. Systemet har en række fordele, fordi beskyttelsesudstyr kan udføre fejlbeskyttelse, og selve systemet giver en lavere berøringsspænding, der muliggør at undlade RCD på kredse over 32 A.
Webkurset gennemgår de grundlæggende krav til projektering af sådanne installationer og gennemgår fordele og ulemper ved brug af TN-system, og argumenterer for, hvorfor det er det foretrukne jordingssystem i Europa.
RCD er ikke direkte egnet til TN-system, og derfor skal overvejes, hvordan drift, vedligeholdelse og sikkerhed med installationer med RCD bør foregå, samt hvordan den korrekte koordination mellem beskyttelsesudstyr og RCD skal foretages. Herunder betydning af den ekstra sikkerhed bygningens beskyttende jording udgør i kombination med en installation efter TN-system.
På webkurset benyttes simple skitser og tegninger til at formidle vigtige karakteristika og viden om TN-systemer.
IT-systemer
Installationer med systemjording efter IT-systemet er anvendt i særlige installationer, hvor der kræves særlige beskyttelse fx mod særlig forsyningssikkerhed, brand eller personbeskyttelse.
Systemet har en række fordele ved at det kan forsætte drift efter 1. fejl, men samtidig er ulemperne også, at alle fordele forsvinder, hvor en fejl er opstået, og det kræver en bemandet vedligeholdsafdeling med kompetence i IT-systemer.
Webkurset gennemgår de grundlæggende krav til projektering af sådanne installationer og gennemgår de elektriske forhold vedr. dimensionering af beskyttelsesudstyr, herunder udfordring ved at fremføre nullen.
Der gives perspektiver på IT-installationer på skibe, hvor der ikke er adgang til et stjernepunkt.
RCD er ikke egnet til IT- systemer. Hvor det alligevel er ønsket, gennemgås disse udfordringer.
På webkurset benyttes simple skitser og tegninger til at formidle vigtige karakteristika og viden om IT-systemer.
Mødet foregår via Microsoft Teams meeting.
Selvom du ikke har det installeret, kan du stadig få adgang ved det link, vi udsender ca. 1-2 dage før mødet afholdes.