Den multinationale producent af klimaløsninger Johnson Controls-Hitachi drager hver dag store fordele ved at bruge en fleksibel mobil robot fra danske Mobile Industrial Robots.

På Johnson Controls-Hitachis fabriksanlæg i Spanien er man altid på udkig efter nye måder at effektivisere produktionen som led i deres LEAN-optimering. Automatisering og brug af robotteknologi er oplagt til det formål, og derfor har fabrikken automatiseret transporten af materialer fra lageret til en af fabrikkens nyeste produktionslinjer med stor succes.
Til det formål har Johnson Controls-Hitachi valgt den fleksible mobile robot MiR200™ fra danske Mobile Industrial Robots. Robotten er udstyret med et topmodul, der opsamler og fragter mobile hyldeenheder med materialer og komponentdele fra varelageret til produktionslinjen. Emnerne aflæsses ved hjælp af et såkaldt Karakuri-system, som robottens topmodul kobler sig på, og som også læsser affaldsemballage tilbage igen på samme måde, før robotten automatisk vender tilbage til lageret.

Store besparelser i arbejdstimer
MiR-robotten er i drift under hele 8-timers vagten hver dag, og fordelene ved systemet var indlysende fra det øjeblik, den blev implementeret.
»Robotten tilbagelagde 750 km sidste år. Den kører op til 12 km per vagt og sparer en medarbejder for at bruge tre timer om dagen på at skubbe en vogn,« siger Raúl Galan, afdelingsleder i fabrikkens produktionsafdeling.
»Det giver os også mulighed for at opretholde en konstant forsyning af materialer på produktionslinjen, og samtidig kan vi undgå at have trucks kørende op og ned ad gangene i produktionsområdet. Det øger virkelig produktiviteten, og det gør også fabriksgulvet et sikrere sted for alle,« pointerer han.
Fabriksanlægget, der ligger i byen Vacarisses tæt på Barcelona, har siden 1993 produceret klimaanlæg til industriel og kommerciel brug samt løsninger til private boliger. Fabrikken består af 12 samlebånd og forskellige produktionsområder til fremstilling af halvfabrikata. Godt 400 ansatte producerer 51.000 enheder om året på fabrikken, der har en anslået årlig omsætning på 116 millioner euro.
Valle Jiménez, souschef i fabrikkens afdeling for produktionsplanlægning, ser MiR-robotterne som en teknologi, der passer godt til kravene i en moderne produktion:
»Vores ambition er at opfylde kundernes krav med maksimal kvalitet og fleksibilitet ved at køre en produktion i overensstemmelse med standarderne i det internationalt anerkendte og prisbelønnede Johnson Controls Manufacturing System samt anvende LEAN-konceptet i produktionsprocesserne«.

Fleksibel, brugervenlig, samarbejdende
Hovedårsagerne til at valget faldt på netop MiR-robotter er, at de er kollaborative og i stand til at samarbejde med lagermedarbejderne og sørge for at dele og materialer leveres til linjearbejderne på det rigtige tidspunkt. At teknologien desuden er nem og hurtig at programmere på grund af det intuitive og brugervenlige web-baserede interface kombineret med robottens simple og effektive måde at kortlægge bygningen på, vægtede også højt for Johnson Controls-Hitachi.
»Vi ledte efter en fleksibel løsning, der kunne håndtere hurtige ændringer i processer og layout på fabrikken, men en der ikke krævede, at vi ændrede vores installationer, som var tilfældet, hvis vi brugte AGV’er, (Automated Guided Vehicle, red.) som følger magnetiske linjer i gulvet. Kortlægningsteknologien, der anvendes af MiR, gør den særligt tilpasningsdygtig og let at omprogrammere,« siger Raúl Galan.
»Fabriksmedarbejderne mødte MiR-robotten med nysgerrighed de første par dage, selv om de er vant til at se andre typer køretøjer som AGV’er på fabriksgulvet,« fortæller Oriol Morgado, tekniker i produktionsingeniørafdelingen.
»Men mine kolleger opdagede hurtigt, at robotten er et værdifuldt redskab til at forbedre produktiviteten og sikkerheden på arbejdspladsen. Programmeringen af robotten er ikke ret indviklet, og selv operatører med minimal eller ingen erfaring med programmering kan betjene den og oprette nye opgaver til den. Samarbejdet og dialogen med Mobile Industrial Robots og deres distributør, Vicosystems, har været fremragende. Det gælder ikke kun under installationsfasen, men også da der skulle løses små opstartsproblemer, og da hyldeenhederne skulle monteres som topmodul, hvilket også indebar en servomotor med en spindel og PLC,« tilføjer han.

Flere MiR-robotter vil rulle ind
Med en forventet tilbagebetalingstid på mindre end to år har oplevelsen været så positiv, at Johnson Controls-Hitachi allerede overvejer at tilføje flere MiR-robotter i produktionen.
»Vi har identificeret flere projekter, hvor vi kan anvende mobile robotter i fabrikken. Det drejer sig om levering af råvarer til produktionslinjer og transport af færdige produkter til lagret,« siger Raul Galan.
»Vi vil implementere yderligere to MiR-robotter til det formål inden for det næste års tid. Vi ser også på mulighederne for at bruge MiR til nogle ‘follow-me'-løsninger, hvor vores ansatte kan plukke varer til produktionslinjerne i samarbejde med en mobil robot. På længere sigt har vi også planer om at bruge mobile robotter udstyret med cobots, samarbejdende robotarme, kunstig intelligent og kamerateknologi/visionsløsninger for at kunne automatisere processer, der kombinerer både transport og montageopgaver«.


Johnson Controls-Hitachi

  • Johnson Controls-Hitachi Air Conditioning er et joint venture-selskab mellem japanske Hitachi Appliances, Inc. og amerikanske Johnson Controls, der tilsammen har den bredeste produktportefølje og det største sortiment af varme, ventilation, klimaanlæg og køleanlæg.
  • Johnson Controls-Hitachi har 14.000 ansatte i ni lande. Hitachis stærke tradition for innovative teknologi kan sammen med Johnson Controls’ globale netværk som branchens ledende ekspertise tilbyde banebrydende løsninger til opvarmning, ventilation og klimaanlæg til private og virksomheder.

Mobile Industrial Robots

  • Mobile Industrial Robots (MiR) udvikler og markedsfører branchens mest avancerede kollaborative og sikre autonome mobile robotter (AMRs), der hurtigt, nemt og billigt håndterer intern logistik og dermed sparer medarbejdere for aktiviteter, der tilføjer højere værdi. Hundredvis af mellemstore til store multinationale fabrikanter, såvel som hospitaler og planteskoler rundt omkring i verden har allerede installeret MiR’s innovative robotter.
  • MiR har allerede etableret et globalt distributionsnet i mere end 40 lande, med regionale kontorer i New York, San Diego, Singapore, Dortmund, Barcelona og Shanghai. MiR er vokset hurtigt siden firmaet blev grundlagt i 2013 med en omsætningsstigning på 500 % fra 2015 til 2016, og 300 % fra 2016 til 2017. MiR blev grundlagt i 2013, og virksomheden har hovedsæde i Odense, Danmark.
  • MiR blev i 2018 opkøbt af det amerikanske firma Teradyne, førende leverandør af automatiseret testudstyr. For tre år siden opkøbte Teradyne også det danske robotfirma Universal Robots.