Workshop: El på maskiner, for produktionsvirksomheder og forsyningsselskaber

Workshop: El på maskiner, for produktionsvirksomheder og forsyningsselskaber
Hvor. Maskinmestrenes Forening, Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K
Hvornår. 20. september 2017 kl. 08:30
Varighed. 7,5 time

Maskindirektivets krav til installation af elektrisk udstyr på maskiner fremgår af DS/EN 60204-1: Workshoppen omfatter standardens dækningsområde og anbefalinger til, hvordan standarden kan og bør anvendes samt vigtigheden af at udarbejde en fyldestgørende og korrekt specifikation af både el-tavler og udstyr samt forbindelser på selve maskinen. Desuden ser vi på, hvad ændringerne og nyhederne i den nye IEC 60204-1:2016 (og DS/EN 60204-1:2016) vil betyde.

På workshoppen ser vi på de vigtigste krav i standarden og på, hvordan de omsættes til praksis. Vi gennemgår de oftest sete fejl og hvornår andre standarder og regelsæt bør anvendes. Vi ser også på mere specifikke ting som kortslutningsbeskyttelse, grundlæggende beskyttelse og beskyttelse mod fejl. Vi kommer også ind på opdeling af tavler, opdeling af maskin-/bygnings-el, krav til mærkning mv. Kort sagt kommer vi igennem alle emner, som DS/EN 60204-1 dækker.

For at kunne lave et komplet elektrisk design skal kravene i DS/EN 60204-1 suppleres med krav fra f.eks. standarderne om nødstop, skærme, tvangskoblingsanordninger (lågekontakter), forhindring af utilsigtet start, fjernstyring/-adgang, sikre styresystemer og evt. andre. Vi ser på, hvornår en bestemt standard skal bruges, fordelagtigheden, og hvor problemer ofte opstår.

Workshoppen dækker jeres egne ny/-, om/-, sammenbygninger og ændringer, krav til løsninger og dokumentation i de forskellige situationer.

BEGRÆNSET ANTAL PLADSER - EFTER FØRST TIL MØLLEPRINCIPPET.

Udskriv denne side