Kursus: Udførelse af elektriske installationer

Kursus: Udførelse af elektriske installationer
Hvor. Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia
Hvornår. 26. september 2018 kl. 10:00
Varighed. 5 timer

Sikkerhedsmæssige aspekter i en installation

Få styr på de nye krav, der trådte i kraft 1. juli 2017


Kursusforløb med 3 selvstændige moduler i efteråret 2018:
1. 26. sep Sikkerhedsmæssige aspekter i en installation
2. 31. okt Projektering og dimensionering
3. 20. nov Idriftsættelse, verifikation, vedligehold


DS/HD 60364
Kurset vil gøre dig og din virksomhed i stand til at leve op til de nye lovpligtige krav til udførelse og drift, der er gældende fra 1. juli 2017, hvor den nye Installationsbekendtgørelse Bek. Nr. 1082 trådte i kraft, og udførelse efter ”SB 6” udfases.
Derfor vil kurset være centreret omkring den vifte af specifikke dimensioneringskrav, der fremgår af DS/HD 60364 – 52, hvor det vil være nødvendigt at udvikle nye procedurer for dimensionering af især kabler i elektriske installationer.
Ydermere vil kurset berøre de ændringer i DS/HD 60364, der henviser til de grundlæggende sikkerhedsbestemmelser i Bek Nr. 1082 §5 - §16.

Målgruppe
Maskinmestre, ingeniører og el-installatører, som behandler de fremtidige krav til udførelse af elektriske installationer.
Undervisning
Kurset afholdes over 3 enkeltdage, og de 3 kursusdage kan tilgås uafhængigt af hinanden og kan tages enkeltvis. Dog anbefales det, at de tages i den givne rækkefølge.
Kurset ledes af Brian Riis Thøgersen, der er Adjunkt på Fredericia Maskinmesterskole, og underviser på El-autorisations området.
Brian har medvirket i standardiseringsudvalget S564 og medvirker pt. i standardiseringsudvalget S511.
Brian er koordinerende formand for netværk Drift og Standarder gennem Maskinmestrenes Forening.

Udskriv denne side