Kursus: Uddannelse i bestyrelsesarbejde

Kursus: Uddannelse i bestyrelsesarbejde
Hvor. Fredericia Maskinmesterskole, Købmagergade 86, 7000 Fredericia
Hvornår. 13. marts 2018 kl. 09:30
Varighed. 2 hele dage

Får du og din organisation eller virksomhed nok ud af dit bestyrelsesarbejde?

Medlemmer af DDV tilbydes deltagelse i en ny uddannelse i bestyrelsesarbejde, udviklet af konsulentfirmaet manman i samarbejde med Maskinmestrenes Forening.

Bestyrelsesuddannelsen lægger vægt på at give dig, der er nyt eller kommende bestyrelsesmedlem, en indføring i bestyrelsesarbejdets mange praktiske facetter, så du kan skabe optimal værdi i og for din bestyrelse. Uddannelsen er også relevant for dig, der har beskæftiget dig med bestyrelsesarbejde i nogen tid, og som nu kan se behovet for at gå mere struktureret til dette arbejde.

Vi har på denne uddannelse valgt at fokusere på bestyrelsesarbejde i organisationer, foreninger og små og mellemstore virksomheder. Har du en bestyrelsespost i en større virksomhed vil du dog stadig kunne få masser af gavn af vores praktisk orienterede program.

Uddannelsen er centreret omkring 5 fokusområder, som erfaringsmæssigt er helt centrale for udbyttet af bestyrelsesarbejdet:
• Formål med bestyrelsesarbejdet
• Ansvar og kerneopgaver i bestyrelsen
• Roller og relationer med afsæt i bestyrelsen
• Strategi-, struktur- og procesværktøjer for bedre bestyrelsesarbejde
• Magt og samarbejde i bestyrelsen

Én af bestyrelsens kerneopgaver er at sætte strategisk retning. Erfaringsmæssigt mangler mange bestyrelsesmedlemmer kendskab til basale strategiudviklingsværktøjer. På uddannelsen vil dette element få særlig opmærksomhed.

Uddannelsen afholdes over 2 dage og vil bestå af en blanding af oplæg, eksempler, erfaringsudveksling og casearbejde. Vi lægger endvidere op til, at deltagerne udvikler netværk, så de vil kunne bruge hinanden til fremtidig sparring.

Efter endt uddannelse vil du have modtaget en række konkrete værktøjer og modeller, som du kan gå direkte hjem og bruge i dit bestyrelsesarbejde.

Kurset er over 2 dage: 13.-14. marts 2018.

Tidspunt
Dag 1: Kl. 09.30 - ca. 18.00
Dag 2: Kl. 09.00 - ca. 15.00

 

Udskriv denne side